Beckham: Fergie er manden for Rooney

David Beckham siger i dag, at Alex Ferguson er den bedste manager i verden til at tage sig af Wayne Rooneys enorme fodboldtalent. “Alle kender til de…

David Beckham siger i dag, at Alex Ferguson er den bedste manager i verden til at tage sig af Wayne Rooneys enorme fodboldtalent.

“Alle kender til de problemer, jeg har haft med Ferguson, men han tog sig godt af mig i mange, mange år”, siger Beckham til The Sun.

“Han har gjort det for andre spillere før i tiden. Dette er han meget respekteret for,” fortsætter Beckham.

Rooney har allerede oplevet den negative side ved den engelske presse som Everton spiller, men Beckham mener, at der er mindre sandsynlighed for, at det sker hos United.

“Han har brug for at blive passet på, og der er ingen klub i verden, der er bedre til det end Manchester United.”

Beckham tog sig også tid til at lovprise Rooneys debut for United, og sagde, at det er noget helt særligt at skore et hat-trick på sin debut.

Dog var han noget betænkelig ang. Rooneys flotte frisparks-mål.
“Jeg er ikke sikker på, at han får lov til at tage frispark for England. Måske får han lov til at tage et eller to – vi får se,” sagde Beckham spøgfuldt.

Forrige artikel

Brasilianer tjener kassen på Rooney

Næste artikel

Ferdinand og Best hylder Rooney

ANNONCE