Den nuværende Manchester United-spiller, Rio Ferdinand, hylder sammen med den forhenværende Manchester United-spiller, George Best, Wayne Rooneys optræden tirsdag aften, hvor han scorede hattrick og lavede et oplæg til et mål for Manchester United, der spillede mod Fenerbahce i Champions League.
Rio Ferdinand mener, at Wayne Rooney ikke kender til ordet “pres”, og han mener også, at Rooneys detbut-optræden for Manchester United tirsdag aften var fænomenal, hvilket hattricket også vidner om.
“Jeg tror ikke, at han kender til ordet “pres”,” sagde Ferdinand.
“Hvad kan man sige om hans optræden tirsdag aften? Den var utrolig.”
“Se hvad han gjorde i Champions League. Han skrev under for Manchester United med alt slags snak omkring hans transfer, og så scorer han hattrick i hans første kamp. Det er simpelthen fænomenalt.”
George Best, der har fulgt Wayne Rooney de sidste to år, er også fremme med de flotte gloser omkring Rooney.
“Hvis du ser på hans optræden, så må man sige, at det var noget af det bedste, at man nogensinde har set.”
“Alt går den rigtige vej for ham, han er den komplette spiller allerede som 18-årig.”
“Han kan klare sig selv, han har to gode fødder, han er god i luften, han har det hele,” afsluttede George Best, som var blevet interviewet af BBC.