Beckham: Giggs og Scholes inspirerer mig

Den 37-årige PSG-spiller kigger på sine gamle holdkammerater og får mod på at fortsætte.

For en uge siden blev det offentliggjort, at David Beckham fortsætter sin karriere i Paris Saint Germain.

Den engelske superstjerne havde forinden da afslået en række tilbud fra forskellige Premier League-klubber, da han ikke kunne se sig selv spille for nogen anden klub i England end Manchester United.

I stedet faldt valget på den styrtende rige franske klub, der også spiller med i Champions League. Onde tunger hævder, atd den alderende midtbanespiller kun er kommet til PSG på grund af sit brand og for at sælge trøjer.

Spørger man Bekcham selv, er han dog også taget til den franske hovedstadsklub på grund af sine fodboldmæssige kvaliteter. Inspirationen får han fra sine tidligere holdkammerater Ryan Giggs og Paul Scholes.

– Jeg kigger på spillere som Ryan Giggs og Paul Scholes i Manchester United, der stadigvæk spiller med på højeste niveau. De spiller ikke alle kampe, men når de er med, har de stor indflydelse på kampen. Det vil jeg også, udtaler Becks iføle Manchester Evening News.

– Jeg går efter at fortsætte med at være succesfuld.

David Beckham spillede sammen med Giggs og Scholes, indtil han skiftede fra “De Røde Djævle” til Real Madrid tilbage i 2003.

Forrige artikel

United-talent får kontraktforlængelse

Næste artikel

Vind VIAPLAY gratis i 6 måneder

ANNONCE