Belgien og United i dialog om Lukaku-skade

Romelu Lukaku er ikke rejst med det belgiske landshold til Bosnien-Hercegovina på grund af en ankelskade. Landstræner Roberto Martinez er påpasselig med at bruge angriberen for tidligt.

Uniteds topscorer har endnu ikke trænet med det belgiske landshold, siden han pådrog sig en ankelskade og fik foretaget en MRI-scanning i mandags. Scanningen viste heldigvis ikke noget brud, men Lukaku har altså ikke været fit nok til at træne med endnu, og derfor er han heller ikke taget med til udekampen mod Bosnien-Hercegovina. 

Han er dog stadig i spil til hjemmekampen mod Cypern på tirsdag, men landstræner Roberto Martinez vil ikke risikere at forværre skaden. Især fordi Belgien allerede er kvalificeret til næste års VM.

– Romelu vil gerne deltage, men han er nødt til at være helt fit. Vi venter så længe som muligt med at tage en beslutning, og vi taler løbende med Manchester United. Men de kan være sikre på, at vi ikke presser ham for meget, siger Roberto Martinez ifølge Manchester Evening News.

Lukaku arbejder i øjeblikket med den velansete fysioterapeut Lieven Maesschalck, der tidligere har været ansat hos AC Milan, og som har arbejdet med mange af de belgiske stjerner.

United møder lørdag Liverpool på Anfield. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Bailly: Konkurrencen i forsvaret er vigtig

Næste artikel

Fellaini ude med skade

ANNONCE