Benitez: Ramos skal ingen steder

Sergio Ramos kommer ikke til at bytte Bernabeu ud med Old Trafford denne sommer. Det forsikrer klubbens nye cheftræner, Rafael Benitez.

Sky Sports rapporterede tilbage i juni, at Manchester United havde testet vandene i Real Madrid med et bud i omegnen af 30 millioner pund for Sergio Ramos. Siden har rygtet skubbet beløbet i vejret, mens der også er blevet spekuleret i et bytte med David de Gea.

Nu maner Rafael Benitez dog historierne til jorden, og fortæller, at den spanske forsvarsspiller har en vigtig rolle på holdet.

– Der er meget snak omkring Sergio Ramos’ situation. Situationen er dog for mig allerede afsluttet idet præsidenten har sagt, at han bliver i klubben, siger Rafael Benitez under Real Madrids opstartstur i Melbourne.

– Jeg har snakket meget med ham denne sommer omkring hans fremtid. Jeg ser Ramos som en grundsten i klubben. Han er en vinder, og det er dem, vi har brug for.

Imens Jonny Evans kraftigt rygtes til Everton skal man nok forvente, at Manchester United fortsat er på markedet efter en ny central forsvarsspiller.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Evans tæt på Everton

Næste artikel

Henry: United kommer tæt på

ANNONCE