Evans tæt på Everton

Flere engelske journalister skriver her til aften, at Jonny Evans er tæt på at skifte til Everton.

Nordirske Jonny Evans ligner næste mand som må forlade Manchester United denne sommer. Den 27-årige forsvarsspiller meldes nu tæt på et skifte til Everton, hvor han i givet fald vil blive genforenet med tidligere holdkammerater som Tom Cleverley og Darron Gibson.

Evans kom igennem akademiet i United, og efter lejeophold hos belgiske Antwerpen og to gange i Sunderland, har han været fast inventar i førsteholdstruppen i United. Knap 200 kampe er det blevet til for Evans, der kan skrive tre titler i Premier League på sit cv.

Efter en god start under Louis van Gaal røg Evans ud i kulden, og havde svært ved at få spilletid. Et par skader og en karantæne hjalp heller ikke på det for Evans.

Angiveligt betaler Everton en pris på omkring otte millioner pund for Evans, der har et år tilbage af aftalen på Old Trafford. United ønskede i første omgang ti millioner pund for ham, mens Everton vurderede ham til seks. Derfor vurderer flere engelske medier nu, at de er nået til enighed på midten.

Jonny Evans er rejst med United på pre-season tur i USA, men vil i følge flere britiske journalister i løbet af få dage kunne rejse retur for at gennemføre skiftet til Everton.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Avis: Sergio Romero i kikkerten

Næste artikel

Benitez: Ramos skal ingen steder

ANNONCE