Berbatov: Et kapløb mellem United og Chelsea

De to mesterskabsfavoritter mødes i morgen i en kamp, som kan bringe United et point foran netop Chelsea i tabellen. Berbatov forventer, at netop de to…

De to mesterskabsfavoritter mødes i morgen i en kamp, som kan bringe United et point foran netop Chelsea i tabellen. Berbatov forventer, at netop de to hold skal kæmpe om mesterskabet.

”Jeg vil altid tænke, at Manchester United og Chelsea vil være i toppen af tabellen, og i år er ingen undtagelse,” fortæller Dimitar Berbatov til MUTV.

”De er vores værste rival til titlen. De har gode spillere og en god manager. Alle ved det. Det er stadigvæk tidligt på sæsonen, men jeg tror, at titelræset vil stå mellem dem og os.”

Berbatov ser ligeledes optimistisk på Uniteds chancer for at vinde den indbyrdes kamp i morgen, men forventer, at det bliver svært.

”Vi ved, det bliver svært. Men vi har ligeledes et stærkt hold. De bliver nød til at være påpasselige med Manchester United, fordi jeg tror, vi har, hvad der skal til for at slå dem.”

Det bulgarske angrebses har indtil nu haft en god sæson og er blevet noteret for fire scoringer og to assists i Premier League.
Kampen vil blive vist klokken 17.00 på Canal+ Sport 1.

Forrige artikel

Ferguson stoler på forsvaret

Næste artikel

OldTrafford.dk forårstur: Bolton - United

ANNONCE