Efter at det tidligere i dag var rapporteret at Manchester City har fået accepteret ders bud på den bulgarske angriber, og Mark Hughes havde udtalt at han håber at mødes med Berbatov senere, ser det nu ud til at United endelig har fået deres tilbud accepteret af Spurs.
Først gik rygterne på at Berbatov var set i en bil sammen med Ferguson, med retning mod Carrington.
Nu ser det endnu lysere ud, for Berbatovs personlige krav skulle lige nu blive forhandlet på plads.
Ydermere går der rygter om at United har alt klar til en presse konference i morgen.
Om den så vil være at præsentere en ny spiller eller blot for at forklare hvorfor der ingen nye spillere er, må vi vente endnu et stykke tid på at finde ud af, da Real Madrid nu også blander sig.
Real Madrid har eftersigende tilbudt Spurs 36,5 millioner pund for Berbatov.
Transfer vinduet er åbent indtil kl. 1:00 tirsdag morgen dansk tid.