Berbatov ude i to uger

Dimitar Berbatov måtte udgå i Premier League opgøret mod Fulham for små fjorten dage siden, med en ankelskade. Den holdt bulgareren ude af ugens…

Dimitar Berbatov måtte udgå i Premier League opgøret mod Fulham for små fjorten dage siden, med en ankelskade. Den holdt bulgareren ude af ugens landskampe, og nu melder Sir Alex Ferguson, at den formentlig vil holde ham ude i yderligere op til to uger.

Til Manchester Evening News siger Ferguson således i dag, ”Der går nok yderligere to uger. Forhåbentlig er han tilbage i træning i slutningen af næste uge, og vil så være okay herefter.”

Det betyder Ferguson før den vigtige hjemmekamp i ligaen mod Aston Villa står med et gevaldigt problem på angrebsfronten. Rooney er ligeledes ude med karantæne efter hans røde kort i Fulham kampen. Desuden er Carlos Tevez netop blot vendt tilbage til Manchester, efter en rejse fra den anden side af jorden. Så hvor frisk han er, er et stort spørgsmålstegn. Han har tidligere udtalt, at de lange flyrejser dræner ham for energi.

Således kan Ferguson blive nødt til at rykke rundt på sine andre offensive kræfter, eller indkalde et par unge talenter. Danny Welbeck har været involveret i flere kampe i denne sæson, og blev i midtugen indskiftet i det engelske u-21 landsholds nederlag til Frankrig. Desuden kan 17-årige Federico Macheda være i spil, efter en fremragende sæson for reserveholdet, hvor det senest blev til et hattrick mod Newcastle.

Reserveholds træner Ole Gunnar Solskjær er fuld af lovord om sin unge romerske angriber, ”Federico er et stort talent. Han har kvaliteterne og kan score mål. Det er ikke nemt at forlade dit hjemland og komme til en helt ny kultur som 16-årig. Men han har klaret det fantastisk, og skrev i august en professionel kontrakt. Vi forventede at han ville vise fremskridt og det har han gjort”, udtaler den norske legende til Manchester Evening News.

Forrige artikel

Carlito: Jeg elsker United

Næste artikel

Nyt Rooney-udbrud mod Liverpool

ANNONCE