Dimitar Berbatov har i denne sæson for alvor indstillet sigtekornet. Det gælder både, hvad angår at ligge øverst på topscorerlisten og førstepladsen i Premier League. Bulgareren lægger heller ikke skjul på, at han vil elske være med til at sikre sin manager og klub endnu et mesterskab.
“At vinde det 19. mesterskab er meget vigtigt for Manchester United,” sagde Dimitar Berbatov til FourFourTwo.
“Jeg vil elske at sikre det for manageren (Sir Alex Ferguson, red.), som har været her i tæt på 25 år, mine klubkammereater og fansene”.
Manchester United og Liverpool har begge vundet det engelske mesterskab 18 gange, og ikke mindst derfor betyder det meget for De røde djævle at overgå holdet fra Merseyside. Dog ser Berbatov også mesteskabet som en personlig milepæl.
“Alt går godt for mig i denne sæson, og hvis vi kan vinde titlen, så vil det være endnu bedre.”
“Det er mit højeste ønske. Hvis vi i maj har vundet titlen, og jeg kan løfte trofæet, så vil det være mit personlige højdepunkt,” sagde Uniteds nummer 9.
Dimitar Berbatov er dog ikke færdig med at sætte ambitionerne i vejret. Han vil også forsøge at fordoble antallet af mål, som han har scoret i denne sæson.
Netop nu har bulgareren scoret 19, og han sætter selv baren højt ved at gå efter at score 20 mere, inden sæsonen er færdigspillet.
“Vi har stadig en masse kampe tilbage i ligaen – og det samme gælder i FA Cuppen og Champions League.”
“Vi går efter finalen i begge turneringer, så det giver mig masser af tid.”
“Mine ambitioner har altid været høje, så jeg vil prøve på at score 20 mål mere, inden sæsonen er færdig,” lyder det selvsikkert fra 30-årige Dimitar Berbatov, som netop nu eftersigende er i gang med at forhandle en kontraktforlængelse på plads med Manchester United.