Der har været sået tvivl om Dimitar Berbatovs fremtid i Manchester United, men hovedpersonen selv er ikke i tvivl om, hvad han vil.
Til trods for flere ydmygelser i foråret, da Premier Leagues topscorer trods storform blev degraderet til bænkevarmer, er Berbatov opsat på at blive i United.
“Der er ikke noget nyt, for vi har ikke været i dialog med United. Først efter det møde kender vi mere til Dimitars status, men han er vældig glad for at være i United. Han tiltrækker sig interesse fra en del klubber, men han vil helst blive i United og vinde flere trofæer. Han bekymrer sig ikke om hvad medierne skriver,” siger Berbatovs agent Emil Danchev.
Den 30-årige bulgarer har kun et enkelt år tilbage af kontrakten, men United har option på et ekstra år.