Macheda: Ingen kan tage minderne fra mig

Federico Macheda forventer at forlade Manchester til sommer, men har gode minder fra tiden i United-trøjen.

Manchester United vil altid have en speciel plads i Federico Machedas hjerte, selvom det aldrig blev til det store gennembrud. 

Det forklarer den nuværende Birmingham-lejesvend i et interview med The Telegraph. 

– Jeg tror ikke, at jeg bliver i United, men uanset hvad der sker, kan ingen tage minderne fra tiden her fra mig, siger den 22-årige italiener. 

Federico Macheda fik debut for United som 17-årig i 2009, hvor han dybt inde i overtiden sikrede klubben en vital 3-2-sejr mod Aston Villa.

Bl.a. derfor har angriberen kun roser til overs for Sir Alex Ferguson. 

– Sir Alex var fantastisk, han troede virkelig på mig. Efter jeg havde scoret to mål mod Charlton i sidste måned, sendte han en besked lige efter kampen. Det var utroligt, for jeg havde ikke snakket med ham i lang tid. Så at få den besked, var en lettelse. Han skrev: “Godt gået, og fortsæt med det.”, forklarer Macheda. 

Bærer ikke nag 

Machedas kontrakt udløber til sommer, og flere klubber, bl.a. Parma, menes at være interesseret i ham. 

Og selvom det ikke er blevet til spilletid i United under David Moyes, bærer Macheda langt fra nag til den nye manager. 

– Jeg har ikke haft meget med ham at gøre, for han har arbejdet med førsteholdet. Jeg er blevet holdt ude af holdet, og det er selvfølgelig skuffende. Men man kan godt forstå, at en ny manager vil arbejde med nye spillere, siger Macheda og fortsætter. 

– Han besluttede sig for sit, og jeg gik egne veje – alle er glade. Jeg talte med ham, før jeg kom hertil. Jeg sagde, at jeg ville til Birmingham, og det var han enig i. Det var det. 

Federico Macheda indrømmer dog i samme interview, at han var skuffet over ikke at blive udtaget til Uniteds forsæson-tour i Asien. 

– Jeg var ikke med i forsæsonen i sommer, og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg var forberedt på det, for jeg vidste, at manageren ville tage nye spillere med, siger han. 

Federico Macheda skiftede i sin tid var Lazio til United. Han kontrakt med de engelske mestre udløber til sommer. 

Forrige artikel

Optakt: WBA vs United

Næste artikel

WBA - Manchester United: Startopstillinger

ANNONCE