Blackett: Pre-season gavner de unge spillere

Det er hårdt arbejde, men pre-season turene giver de unge spillere en masse med videre, lyder det fra Tyler Blackett.

Tyler Blackett fik sit gennembrug i United under sidste sommers pre-season tur til USA, hvor han gennem flere gode præstationer spillede sig ind i varmen hos Louis van Gaal. Det blev til 11 kampe sidste sæson for den 21-årige forsvarsspiller.

Og Blackett mener, at netop erfaringerne og oplevelserne fra en pre-season tur med førsteholdet er guld værd for unge spillere.

– At være involveret med førsteholdet er som et eventyr. For unge spillere hjælper det virkelig at være afsted, da du lærer de andre spillere bedre at kende, og lærer hvad det vil sige at spille for United. Jeg lærte hvor kæmpe stor klubben er sidste sommer. Man regner ikke med de kan unge spilleres navne i USA, men de vidste præcis hvem jeg var. Det var utroligt at opleve.

– At slå Liverpool i finalen var et højdepunkt. Det er et hold som betyder meget for mig at slå, og jeg følte selv jeg gjorde det godt i kampen. Det var lærerigt at se hvordan spillerne bruger tiden udenfor banen, såvel som på banen. Du lærer vældig meget undervejs, siger Blackett til manutd.com.

Blackett erkender dog samtidig, at tiden med pre-season kan være særdeles hård, da der er meget fokus på løb, fitness og den fysiske del af spillet. Noget han dog er glad for, da det er vigtigt for en god sæson.

– Jeg nyder det hårde arbejde. Du har dit program, og det kan godt være hårdt. Der er meget løb og tid i fitness med gymnastik og øvelser, noget man lige skal være klar på.

– Pre-season handler om at komme i så god fysisk form, at du er klar til sæsonen. Hvis du har en god grundform, så kan du køre på hele sæsonen, siger Blackett, der ser frem til en hel pre-season under Louis van Gaal denne sommer.

Forrige artikel

Legende-kampen i billeder

Næste artikel

Agent: Firmino skal til England

ANNONCE