Før sidste måneds opgør i EM-kvalifikationen mellem Portugal og Belgien udtalte Stijnen, at han ville elske, hvis han eller en af hans holdkammerater fik held til at brække Manchester United-stjernens ben.
Det var Ronaldos til tider provokerende stil, der fik Stijnen til at udtale sig på så brutal manér, og der blev da også straks taget afstand til ham flere steder fra. Selv nægtede Stijnen dog at trække sine udtalelser tilbage, men senere prøvede han at overbevise omverdenen om, at han var blevet fejlciteret.
Stijnens forsøg på at trække i land imponerende dog ikke de høje herrer i UEFA. De afgjorde torsdag, at Stijnen må betale til forbundets bødekasse. Keeperen havde allerede fået en form for straf i forvejen, da Ronaldo storspillede mod Belgien og ydmygede Stijnen ved at score to gange i 4-0-sejren.