Brandon Williams kåret som kampens spiller mod Burnley

Manchester Uniteds unge venstreback, Brandon Williams blev efter kampen mod Burnley kåret til ‘Man of the Match’.

Manchester United leverede i går aftes det første clean sheet i 14 kampe i Premier League i 2-0 sejren over Burnley. Stærkt medvirkende til den præstation var Manchester Uniteds unge venstreback, Brandon Williams, som var blevet foretrukket som en del af fire-backkæden til kampen. Den blot 19-årige back, som i går vikarierede for Luke Sahw på venstrebacken, blev nemlig kåret til kampens spiller af Manchester Uniteds fans såvel som på Premier Leagues officielle kanaler. 

Brandon Williams er egentlig oprindeligt højreback, men er blevet flyttet over på venstrebacken, da den 18-årige Ethan Laird har været foretrukket på højrebacken på U-23 holdet. Det har åbnet op for muligheden for Williams for at vikariere for Luke Shaw, som har været ude med skader i store dele af sæsonen – en mulighed, som Williams absolut har grebet og netop Williams’ fortid som højreback, er noget, som manager, Ole Gunnar Solskjær ser som en fordel for den unge englænder.

– Han kan bruge begge ben, hvilket altid er en fordel for en spiller. 

– Jeg er ikke overrasket over, at Williams gør det godt. Han har aldrig svigtet os. Han har været fantastisk , og han lærer og udvikler sig stadig. Jeg fortalte ham for et par uger siden, at han skulle spille og han har været meget fokuseret på i aften (i går, red.) og han gjorde det virkelig godt, udtalte Ole Gunnar Solskjær om Williams efter kampen 

 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Pogba var ikke klar til at spille

Næste artikel

Karakterbogen: Flotte United-præstationer mod Burnley

ANNONCE