Bruno ser alle Sportings kampe: »Han har gjort noget virkelig, virkelig specielt«

Rúben Amorim har trukket sværdet op af stenen i Sporting. Med et ungt hold har han gjort klubben til mester igen. Bruno Fernandes tror på, at Amorim kan gøre det samme i Manchester United.

(Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

– Han har gjort noget virkelig, virkelig specielt i Sporting. Hvis nogen tvivler på det, skal de bare kigge på fortiden. Sporting var tæt på at runde 20 år uden at være blevet mestre. De kom tilbage og vandt ligaen, og han vandt den to gange på fire år med et virkelig ungt hold.

Det er Rúben Amorim, Bruno Fernandes omtaler. Manchester Uniteds anfører tror og håber på, at den nye cheftræner kan bringe klubben tilbage til storhed, ligesom han har gjort i Sporting.

– Nogle gange kan én person ændre energien i et rum, hvis det er det rette øjeblik.

– Så forhåbentlig kan han gøre det samme her hos os (som i Sporting, red.), så det kommer til at være en succesfuld tid for os alle, siger Bruno Fernandes i et interview med MUTV efter at have rundet 250 kampe i den røde trøje.

Bruno Fernandes har et særligt forhold til Sporting. Han repræsenterede klubben i 2,5 år, inden Manchester United købte ham fri for 65 millioner euro.

Han har derfor også fulgt klubben tæt, siden han forlod den portugisiske hovedstad i januar 2020.

– Jeg ser næsten alle Sportings kampe, fortæller han.

Bruno har derfor også kunnet studere den 39-årige landsmand, der nu skal svinge taktstokken på Old Trafford fremover. For Uniteds anfører er det Amorims forbindelse til spillerne, der særligt skiller sig ud.

Uforløst på banen, ustoppelig på sidelinjen: Et portræt af Rúben Amorim

– Du ser det ved slutningen af kampen (Amorims sidste kamp for Sporting, red.). En manager forlader din klub midt i sæsonen, og med alle de ting, de stadig har at vinde.

– Og så ser du den måde, de siger farvel til ham på. Den måde de har det med ham på. De gør ham til en del af holdet, og hvordan de behandler ham. Så det viser, at han er en stor personlighed, og han er en, der giver alt for spillerne, lyder det fra Bruno.

Rúben Amorim er allerede tiltrådt i sit nye cheftrænerjob. Bruno Fernandes er dog på landsholdstjeneste og vender først tilbage til Manchester tirsdag i næste uge.

Landsholdspausen kalder igen – læs her, hvem der skal afsted med landsholdet

 

Previous Article

Torsdagens rygter: United lurer på transferfri Sané

Next Article

Amorim overrasker fans på stadionrundtur

ANNONCE