Build a bonfire

Rooney bliver kreation nummer 49 for Edenbridge Bonfire Societys årlige parade, der foregår på lørdag. En gigantisk udgave af Wayne Rooney, der i dagens…

Rooney bliver kreation nummer 49 for Edenbridge Bonfire Societys årlige parade, der foregår på lørdag.

En gigantisk udgave af Wayne Rooney, der i dagens anledning har fået Shrek-ører, skal brændes af foran et formodet publikum på 15.000 mennesker. Figuren er lavet med en stålramme, og der er pakket masser af fyrværkeri med, så Rooneys afbrænding bliver suppleret med et ordentligt brag.

Figuren af Rooney er iført det komplette spillesæt, mens ventre arm bruges til at fastholde en kopi af hans nye kontrakt og højre hånd holder en taske fyldt med pengesedler.

“Jeg hader selv fodbold, så jeg er ret glad for at brænde en fodboldspiller,” siger Charles Laver, der har stået for at lave den store figur hos det Kent-baserede samfund, til The Telegraph.

Han fortæller samtidig, at Wayne Rooney blev udvalgt efter de seneste måneders eskapader – først med prosituerede, senere med kontraktforhandlinger.

Tidligere har Edenbridge Bonfire Society brændt figurer af personer som Gordon Brown og Katie Price af.

Se billedet af kreationen her.

Forrige artikel

Blog: Uniteds fremtidige transferpolitik

Næste artikel

Målscorer: Bébé

ANNONCE