Bulgarske fans vil have Berbatov tilbage

Fra 1999 til 2010 nåede Dimitar Berbatov at spille 77 kampe for det bulgarske landshold. Med 48 mål og fire år som anfører var Berbatov en stor figur i…

Fra 1999 til 2010 nåede Dimitar Berbatov at spille 77 kampe for det bulgarske landshold. Med 48 mål og fire år som anfører var Berbatov en stor figur i hjemlandet. Men i maj 2010 valgte profilen at indstille sin karriere på landsholdet.

Det er bulgarerne ikke helt tilfredse med. Tirsdag aften mødte flere hundrede bulgarske fans nemlig op til Champions League-kampen mod rumænske Otelul Galati for at bede Berbatov om at genoverveje sin beslutning om at lade sig pensionere som landsholdsspiller.

“Jeg havde ikke forventet sådan en reaktion,” siger Berbatov ifølge goal.com om de mange fans, der var mødt op.

Det er dog ikke blevet til mange kampe for Manchester United i denne sæson, og derfor mener hovedpersonen selv ikke, at han kan opfylde ønskerne.

“Jeg kan ikke spille for landsholdet, hvis jeg ikke spiller for min klub.”

“Men jeg vil gerne takke fansene. Det var meget rart. Mine holdkammerater undrede sig over, hvad der skete (med al larmen, red.), og jeg var nødt til at forklare det til dem,” siger Berbatov.

Forrige artikel

Berbatov vil vise sit værd

Næste artikel

U-18 fik sikker sejr mod Crewe

ANNONCE