Alexander Büttner fejrede sit første Champions League-opgør med en 3-2-sejr, men det var ikke en dans på roser hele vejen igennem debuten for den upåagtede hollænder. Bragas Alan var i og for sig Büttners ansvar ved udeholdets scoringer, men ved begge situationer trak brasilianeren det længste strå, og så stod der 2-0 til portugiserne.
Det rørte dog ikke den hollandske debutant, der holdt hovedet højt og kæmpede videre.
– Det ser altid dumt ud, når din direkte opstander scorer to gange. Men det svækkede ikke min tro på mig selv. Selvfølgelig skulle jeg lige vende mig til niveauet og tempoet, men efter de to scoringer fik vi, og jeg, bedre fat. Vi tror altid på, at vi har kvaliteten til at komme tilbage, siger Alexander Büttner til NOS.
Den 23-årige forsvarsspiller er faldet godt til i sine nye omgivelser, og han er imponeret over den venlige atmosfære og hans kollegaer.
– Det er en fantastisk klub, og alle er bare så flinke. Hver dag træner jeg på højeste niveau med rigtig gode fodboldspillere, og det hjælper mig i min videre udvikling.