Calderon tror stadig på Ruud

Real Madrids præsident Ramon Calderon må i første omgang erkende nederlag i kampen for at sikre sig Ruud van Nistelrooy som ny angrebsmakker til Ronaldo,…

Real Madrids præsident Ramon Calderon må i første omgang erkende nederlag i kampen for at sikre sig Ruud van Nistelrooy som ny angrebsmakker til Ronaldo, men fortabt giver han ikke.

På nuværende tidspunkt er van Nistelrooy-handelen sat i venteposition, idet Real Madrid også arbejder på at få andre spillere klar til præsentation. Men Ruud vil til Madrid, og Calderon virker optimstisk omkring, at man vil få en aftale på plads.

“Nu må vi vente og se med hensyn til van Nistelrooy. Det Pedrag Mijatovic har fortalt mig er, at Ruud vil til Madrid, og det er kun normalt, at Manchester United vil have malket koen så meget som muligt,” siger Calderon.

Samtidig lover han kongeklubbens fans, at der i næste uge vil blive offentliggjort navne på fire nye mand. Om Ruud van Nistelrooy er et af navnene vil kun tiden vise.

Forrige artikel

Smith tilbage i angrebet

Næste artikel

FA gør det igen....

ANNONCE