Den kommende film med Eric Cantona i hovedrollen “Looking for Eric” blev torsdag præsenteret som en af de film, som i næste måned skal kæmpe om de gyldne palmer ved filmfestivalen i Cannes.
Der vil blive tale om verdenspremiere af filmen, som i Cannes skal dyste med blandt andet Lars von Triers “Antichrist”.
Looking for Eric er instrueret af Ken Loach, som vandt filmfestivalen i 2006.
Cannes-festivalen afholdes fra den 13. til 24. maj.