Carrick: Ikke et spørgsmål om penge

Klubbens nye nummer 16 bliver i morgen onsdag officielt præsenteret i United-trøjen, men der er allerede nu blevet stillet spørgsmålstegn ved motivationen…

Klubbens nye nummer 16 bliver i morgen onsdag officielt præsenteret i United-trøjen, men der er allerede nu blevet stillet spørgsmålstegn ved motivationen bag Carricks klubskifte. Tottenham havde tilbudt den pasningsstærke midtbanespiller en ny og forbedret kontrakt for at beholde ham på White Hart Lane, men den tidligere West Ham-spiller var fast besluttet på et skifte til Old Trafford.

At der i den forbindelse skulle være tale om en beslutning taget med tegnebogen og ikke med hjertet, har Uniteds nye boldfordeler pure afvist:

“Det her er en fodboldmæssig beslutning, ikke en beslutning jeg har taget på grund af penge. Tilbuddet er kommet på det rette tidspunkt for mig, både set rent professionelt og personligt, og jeg følte ikke, jeg kunne sige nej, lyder den klare udmelding fra Carrick, der kan koste United op mod 200 millioner kroner.

Forrige artikel

Macclesfield - Manchester United

Næste artikel

Ny Københavnsk United-pub fundet

ANNONCE