Flere år til Mainoo?
Ja tak, lyder svaret fra midtbanespillerens nuværende træner, Michael Carrick.
Det fortalte han på pressemødet forud for mandag aftens Leeds-kamp. Faktisk håber han på, at det kan lykkes allerede inden sæsonens afslutning.
– Det er, hvad vi håber på, ja (at aftalen kommer i hus i denne sæson, red.). Det kommer tættere på, og det er jo positivt. Vi tager det med ro, men vi har en god fornemmelse om, at det hele nok skal lykkes. Hvornår det sker, vil tiden vise, sagde Carrick.




