Carrick sagde nej til landsholdet

Manchester Uniteds midtbaneveteran udtaler, at han efter VM i 2010 bad FA om ikke længere at blive udtaget til landsholdet. Han blev nærmest deprimeret under slutrunden, siger han.

Michael Carrick fik sin landsholdsdebut i 2001 og nåede 34 kampe i alt. Det kunne være blevet til flere, men efter VM-slutrunden i 2010 spurgte United-legenden fri fra at blive udtaget.

– Jeg havde været med på holdet i lang tid, men hvis jeg skal være ærlig, så syntes jeg, det var hårdt at være afsted med landsholdet. Jeg har ikke noget problem med at tage på preseason med United, men jeg blev nærmest deprimeret, når jeg var afsted med England.

– Jeg fik det virkelig dårligt, og efter VM i 2010 besluttede jeg, at det kunne jeg ikke længere. Folk kunne sige, at jeg bare skulle tage mig sammen, og jeg kunne også godt se det. Jeg synes bare, det var så hårdt, at jeg ikke længere kunne styre det, siger United-kaptajnen til BBC.

Det har undret mange, hvorfor Carrick, som i mange år var en bærende spiller for United, ikke fik flere landskampe. Nu er der sat lidt lys på den sag.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho varsler enkelte ændringer

Næste artikel

Smalling: Proflierne afgør semifinalen

ANNONCE