Michael Carrick var meget tilfreds med sin formstærke angriber efter sejren over Crystal Palace, hvor Sesko scorede kampens afgørende mål.
Carrick udtalte sig om slovenerens udvikling efter kampen:
– Jeg er meget glad for Ben (Sesko), han har forbedret sig meget, og han er ved at vænne sig til at spille for klubben.
– Han vil så gerne lykkedes, så det er fantastisk at arbejde med ham. Det var et fantastisk mål, og han bringer enormt meget til holdet, sagde cheftræneren.
Selvom angriberens præstation var medvirkende til, at United nu indtager tredjepladsen i ligaen, holder Carrick fødderne på jorden.
Spurgt ind til hvad det betyder at have overhalet Aston Villa i tabellen, svarede Carrick fattet.
– Det betyder ikke helt vildt meget lige nu. Det er dejligt, og vi vil gerne fortsætte med at forbedre os.
– Vi kom tilbage efter det tidlige mål og responderede godt på det, udtalte han.
Med United på tredjepladsen med 51 point, og Chelsea der tabte til Arsenal, har United nu seks point ned til 6. pladsen, der ikke giver adgang til Champions League i næste sæson.




