Carrick: Vigtigt med clean sheet

Michael Carrick glædede sig over, at Manchester United formåede at holde buret rent i 1-0-sejren over West Ham.

Den 31-årige midtbanespiller pointerede efter kampen mod West Ham, at det var vigtigt, at “De Røde Djævle” formåede at holdet nullet.

Samtidig indrømmede Carrick dog, at spillet på ingen måde flød og at præstationen skal forbedres i fremtiden. 

– Vi spillede ikke vores bedste og mest flydende fodbold i dag, og det lykkedes os ikke helt, at kreerer de chancher, vi gerne ville, udtalte englænderen til manutd.com. 

– Men det var rart med et clean sheet, og jeg synes vi forsvarede godt. Det er noget vi kan bygge videre på, for vores præstation skal forbedres.

I front fra start

Manchester United er kommet bagud i hele 13 af denne sæsons kampe, men i kampen mod “The Hammers” lykkedes det United at komme foran allerede efter ét minut. 

Noget som Carrick var ganske godt tilfreds med.

– Det er helt klart sådan vi gerne vil have det. Det at komme bagud har gjort tingene en del sværere for os, udtalte Carrick. 

Med sejren over West Ham fastholder Manchester United førstepladsen i Premier League. Michael Carrick & co. er fortsat ét point foran rivalerne fra Manchester City.

Forrige artikel

Roserne vælter ned over Rafael

Næste artikel

Ambassadøren af Stretford End

ANNONCE