Carroll vil gerne blive i United

Manchester Uniteds målmand, Roy Carroll, har været udsat for megen kritik i den seneste halvanden uge. Denne kritik ligger til grunde i, at Carroll ikke…

Manchester Uniteds målmand, Roy Carroll, har været udsat for megen kritik i den seneste halvanden uge. Denne kritik ligger til grunde i, at Carroll ikke holdt en bold, som blev skudt på mål i det vigtige første opgør i Champions League på Old Trafford imod italienske A.C. Milan.

Nu udtaler Roy Carroll sig til Manchester United TeleVision om blandt andet det, som nogle vil kalde et drop, og om hans tid i Manchester United.

“Jeg ville elske at blive (i Manchester United, red.). Jeg har været i United i næsten fire år, og tiden har fløjet forbi mig.”

“Jeg har virkelig nydt at være i klubben og forhåbentlig, så kan jeg blive et par år til.”

“Dette er den største klub i verden, og vi er altid med i chancerne om at vinde trofæer, og det er det, som du vil som spiller.”

“Vi er stadig i tre turneringer i denne fase af sæsonen med masser af store kampe imod A.C. Milan og Chelsea at se frem til.”

“Der er en masse at spille for, og jeg håber på, at jeg kan være en del af det.”

Roy Carroll udtaler sig således om sin præstation i Champions League-kampen imod A.C. Milan, som blev spillet for halvanden uge siden på Old Trafford i Manchester:

“Jeg er ikke nogen maskine. I dette spil laver alle fejl.”

“Jeg er den sidste mand i forsvarslinjen, og jeg har vidst dette, siden jeg samlede et par fodboldhandsker op for første gang.”

“Du bliver nødt til at fortsætte og ikke lade dig blive slået ud.”

I 10 ud af 12 kampe, inden Roy Carroll blev sat ud af truppen imod Portsmouth i lørdags, har Carroll holdt buret rent, og dette har nord-ireren også en kommentar til:

“Jeg synes, at min tid i Manchester United har været rigtig god.”

“Jeg har fomået at holde en masse “clean sheets”, selvom dette ikke alene er min fortjeneste, fordi forsvaret også spiller en rolle sammen med resten af holdet.”

“Jeg vil altid prøve på at holde målet rent, om så det er for Nord-Irland eller Manchester United, det er ligemeget,” afsluttede Roy Carroll over for MUTV.

Forrige artikel

Rooney og Ronaldo bliver verdens bedste

Næste artikel

Hæder til Fergie og Rooney

ANNONCE