Henrik Larsson er allerede sikret på en kortvaring lejeaftale fra Helsingborg, og skal man tro Sir Bobby, så er det usandsynligt, at svenskeren bliver den eneste tilføjelse til truppen.
Ved lanceringen af United Opus i London udtalte Sir Bobby sig om stort og småt. Og tidernes bedste United-spiller spår, at United-fansene snart kan skrive nye navne på den lange liste af folk, der har båret Uniteds berømte trøje.
“Hvis nogle af nøglespillerne bliver skadet, så er vi i problemer. Men da det er Manchester United det her, så kan jeg ikke sige for meget om transferplanerne, for så vil prisen straks ryge i vejret på de pågældende spillere. Vi lader Sir Alex og David Gill ordne den del af forretningen i det skjulte. Forhåbentlig vil det føre til, at vi får de spillere, vi vil have,” siger Uniteds 68-legende.