Greenwood underskriver ny kontrakt til 2025

Mason Greenwood har tirsdag skrevet under på en ny kontrakt med Manchester United, der binder ham til klubben indtil udgangen af juni 2025 med option på endnu et år.

Greenwood fik sit store gennembrud i United sidste år, og selvom den talentfulde englænder har kæmpet med at genfinde formen i den nuværende sæson, har han nu sat sin underskrift på en ny kontrakt med “De Røde Djævle”.

Det oplyser klubben på sin officielle hjemmeside.

– Når du skifter til klubben som syvårig, er det en drøm at komme på førsteholdet en dag. Jeg har kæmpet for at nå dette niveau, og de sidste to år har været fantastiske, siger Greenwood.

– Der er så meget, jeg ønsker at opnå i dette spil, og jeg ved, at jeg er i det perfekte miljø til at spille min form for fodbold.

– Jeg ønsker at betale klubben tilbage for støtten, som alle har givet mig over årene og vise resten, hvad jeg er i stand til, siger den 19-årige offensivspiller.

Ole Gunnar Solskjær fortæller til klubbens hjemmeside, at Greenwood har bevist sig som en af de bedste unge spillere i landet, og at klubben ønsker at hjælpe ham med at nå til det næste niveau.

Greenwood står indtil videre noteret for 21 mål i den røde trøje. Han fik debut den 6. marts 2019 i den populære 3-1-sejr på udebane mod Paris Saint-Germain, senere kendt som “Mirkalet i Paris”.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

United udlejer walisisk landsholdsspiller

Næste artikel

Rooney: Premier League bør afskaffe VAR

ANNONCE