Mens resten af verdenen lider af økonomiske tømmermænd, bliver der smidt om sig med penge i international fodbold. Således har Real Madrid alene allerede brugt mellem 120-130 millioner pund på Kaka og Cristiano Ronaldo.
Manchester United har indtil videre hårdnakket nægte at sælge deres superstjerne, men buddet på 80 millioner pund var altså for svært at sige nej til. Og det ærgrer Sir Bobby Charlton, der mener, at transfersummerne er gået over gevind:
”Det er mange penge. Det er helt skørt. Hvis du vil kæmpe med om titlerne, må du betale prisen for det, hvilket til tider kan virke vulgært,” udtaler United-legenden til BBC.
Tidligere har også UEFA”s præsident Michel Platini kaldt de astronomiske beløb ødelæggende for sporten.