For blot et år siden kendte de færreste det store til Javier Hernandez. Han var signet af Manchester United med virkning fra sommeren 2011, men ellers var supporternes viden om målmaskinen fra det fjerne sparsom.
Han viste sig at være årets fund i engelsk fodbold, og efter 20 sæsonmål kan Hernandez se tilbage på et eventyrligt år i den røde trøje.
“Jeg drømte om at spille for Manchester United, og jeg kom med forventning om at jeg ville spille på reserveholdet det første år. Måske ville jeg få nogle minutter på førsteholdet, men takket være manageren og mine holdkammerater kan man vist godt sige, jeg har fået lidt mere spilletid,” siger Hernandez til manutd.com.
Hernandez blev stemt ind som årets spiller hos fansene. Han er den første siden Gabriel Heinze i 2005, som snupper den pris efter kun en sæson i klubben.