Chicharito stiller kornet ind på City

Liverpool og Chelsea har oplevet det, men nu er det blevet Manchester Citys tur. Mexicanske Chicharito har lavet tre mål i sine kampe mod Chelsea, og i…

Liverpool og Chelsea har oplevet det, men nu er det blevet Manchester Citys tur. Mexicanske Chicharito har lavet tre mål i sine kampe mod Chelsea, og i sidste weekend fik han scoret sit andet mål mod Liverpool. Han har dog haft to forsøg mod Manchester City, men her er det endnu ikke blevet til scoringer for den lille mexicaner. Det ser han dog gerne ændret søndag eftermiddag.

“Vores hovedsagelige motivation er at vinde den her kamp. Ikke, fordi det er et derby, men fordi det er tre point værd,” siger Chicharito til United Review.

“En sejr vil jo sende os op foran City og hjælpe os i vores kamp for at vinde endnu en ligatitel. Selvfølgelig ved vi, at det er en vigtig kamp for vores fans også, og vi håber, vi kan gå glade fra kampen.”

“Den lille ært” er ved at vænne sig til, hvor meget de her lokalopgør betyder for de engelske klubber og fodboldfans.

“Her i Manchester betyder det alt for folket. For fansene på stadion er det med sikkerhed det største derby i verden. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at folk i Mexico, for eksempel, ser det på den måde, fordi de har deres egne rivaliseringer. Men Manchester-derbyet bliver helt sikkert større for hvert eneste år. Det er en kæmpemæssig kamp,” siger Chicharito.

Klik her for at finde din næste tur til Manchester.

Forrige artikel

Fergie overvejede OL-trænerrolle

Næste artikel

Chicharito skriver under før kickoff

ANNONCE