City mindes München-ofre

Det kan af og til virke som om, at Manchester City forsøger alt, hvad klubben kan for at irritere storebror Manchester United. Ind i mellem drillerierne…

Det kan af og til virke som om, at Manchester City forsøger alt, hvad klubben kan for at irritere storebror Manchester United.

Ind i mellem drillerierne er der dog også plads til seriøsitet – det viser de lyseblå nu.

Ifølge Sky Sports vil en officiel City-delegation med klubbens ærespræsident Bernard Halford i spidsen besøge mindestedet for München-flyulykken i 1958. Det sker i forbindelse med, at Manchester City spiller sin første europæiske udebanekamp nogensinde – mod Bayern München.

Blandt de 23 ofre for flyulykken var også Frank Swift, der nåede næsten 400 kampe for Manchester City, før han senere blev journalist.

Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, byder de nye toner fra bysbørnene velkommen:

“Det er forfriskende. Vi sætter pris på det, Manchester City gør. En af deres egne spillere døde selvfølgelig også i flystyrtet – en af deres tidligere spillere i hvert fald.”

Ferguson er glad for at se, at der stadig er plads til respekt i nutidens fodbold:

“Jeg synes, det er et godt tegn på, at spillet ikke er så slemt, som vi til tider kan tro. Jeg synes, supporterne engang i mellem bidrager på andre måder, der ikke er så gode. Vi sætter pris på, hvis det er det, City vil ændre på. Hvis det er tilfældet, så godt gået,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Sir Alex: Brug for marginalspillere

Næste artikel

Europa mangler stadig

ANNONCE