Tom Cleverley sætter barren højt forud for næste sæson, hvor Manchester United skal forsvare deres titel som engelske mestre.
For selvom sidste års Premier League-titel og efterfølgende mesterskabsparade i Manchester var en stor oplevelse, er Cleverley sulten efter mere succes.
– Det (paradedagen, red.) var en meget speciel dag for mig, og det er noget, jeg aldrig vil glemme. Jeg vil ikke blot opleve det en gang – jeg vil have det til at ske flere gange. Vi har fået smag for det, og det gør os sultne, siger Cleverley til ManUtd.com.
Manchester United-truppen er i øjeblikket i Australien i forbindelse med deres preseason tour.