Cleverley hylder kaptajn Rooney

Tom Cleverley udtaler, at Wayne Rooney er en fatastisk spiller og en god leder.

Wayne Rooney bar anførerbindet i Englands 5-0-sejr over San Marino, og det er han, ifølge hans holdkammerat Tom Cleverley, rigtig god til.

– Wayne har alle de kvaliteter, der skal til for at blive en god kaptajn, udtaler Cleverley til skysports.

– Han er en vinder. Det kunne du se før kampen (mod San Marino, red.), for han var meget iørefaldende i omklædningsrummet.

Steven Gerrard er Englands nuværende anfører, men Rooney kunne meget vel være Englands fremtidige anfører. Ihvertfald hvis du spørger Tom Cleverley.

– Jeg er ikke manageren, men jeg ville helt klart være tilfreds med at spille under en kaptajn som Wayne Rooney. Han er en fantastisk spiller og en god leder.

Forrige artikel

Kuszczak: Fergie blokerede skifte

Næste artikel

Smalling, Young og Jones snart klar

ANNONCE