Tom Cleverley når angiveligt ikke at blive klar til lørdagens Premier League-kamp mod Sunderland.
Det afslørede Sir Alex Ferguson i dag på sit pressemøde forud for weekendens kamp.
“Young, Smalling og Cleverley er alle ude til lørdagens kamp,” lød den bedrøvende melding fra Fergie, der afholdt sit pressemøde en dag tidligere end normalt, fordi der i aften afholdes en reception i anledningen af skottens 25-års jubilæum.
“Vidic er tilbage. Anderson løb ind i en skade i går aftes, så vi må se, hvordan han har det. Han bliver måske ikke klar. Michael Carrick er gået i gang med at træne i dag,” fortalte Ferguson ifølge manutd.com.
Også Michael Owen måtte forlade banen med en skade i går, så han er formentlig heller ikke klar til weekendens kamp.