Cole: Torres burde være i United

Den ene halvdel af Manchester Uniteds berømte angrebspar, Andy Cole, mener, at hans tidligere klub begik en fejl af dimensioner, da de besluttede sig for…

Den ene halvdel af Manchester Uniteds berømte angrebspar, Andy Cole, mener, at hans tidligere klub begik en fejl af dimensioner, da de besluttede sig for ikke at købe Fernando Torres.

Det er Manchester Evening News, der har taget en snak med Cole om Liverpools spanier. Andy Cole siger:

“Jeg ved, at Manchester United fulgte ham tæt, men man besluttede sig for, at han ikke var god nok til at spille på Old Trafford i forhold til prisen. Uniteds talentspejdere lagde især mærke til, hvordan han modtog bolden i forskellige positioner, og hvordan hans reaktionsevne så var. Vi begår alle fejl, og ikke at skrive under med Torres var en af dem. Jeg har snakket med flere nuværende United-spillere om ham, og det er samme melding: Verdensklasse-spiller.”

Cole sammenligner Fernando Torres med Liverpool-legenden Ian Rush, der havde samme målinstinkt, og englænderen er forbløffet over, hvor hurtigt Torres slog til i Premier League.

“Torres imponerede mig, da han ankom fra Atletico Madrid, fordi han slog til så hurtigt. Premier League er meget anderledes en La Primera, men det kan man ikke se, hvis man kigger på Torres.”

Siden han ankom til Merseyside har Fernando Torres scoret imponerende 60 mål i 97 førsteholdskampe.

Forrige artikel

Rio færdig for i år

Næste artikel

21 personer tager til Manchester fredag

ANNONCE