Fra 1995 til årsskiftet 2001-2002 var Andy Cole en hyperfarlig mand i Manchester Uniteds angreb. Nu skal han måske lære fra sig på Old Trafford.
Cole stoppede sin glorværdige karriere tidligere i år, og nu er Cole så småt i gang med at tage diverse trænerlicenser. Det er Sir Alex Ferguson allerede opmærksom på.
“Da jeg tilfældigvis stødte ind i ham på et hotel i sidste uge, spurgte han mig straks, hvornår jeg fortsætter med at tage mine timer. Jeg arbejder på at få UEFA”s licenser, så jeg kan træne i Premier League og udenlandske ligaer, men Ferguson har helt ret. Jeg må tage mig sammen. Han sluttede med at sige, at han regnede med at skulle mødes med mig i meget nær fremtid. Og når Ferguson siger sådan noget, så kigger man forbi,” siger Andy Cole til The Independent.
Andy Cole er i øjeblikket en del af trænerstaben i Huddersfield.