Tomasz Kuszczack kan være på vej til at skifte reservetjansen i Manchester United ud med en plads mellem stængerne hos russiske CSKA Moskva.
Det skriver Goal.com, der erfarer, at det russiske storhold er klar med et sent bud på den 29-årige polak, der skal erstatte Igor Akinfeev, der er ude med en langtidsskade.
Kuszczack har sommeren igennem været meldt på vej væk fra Manchester United og er i øjeblikket helt nede som fjerdevalg i klubben.
Transfervinduet lukker omkring midnat.