Cudicini-agent afkræfter United-rygter

Det er italienerens agent, der afviser at United og Arsenal er klar til at kæmpe om italienerens signatur, efter at Chelsea angiveligt skal have gjort det…

Det er italienerens agent, der afviser at United og Arsenal er klar til at kæmpe om italienerens signatur, efter at Chelsea angiveligt skal have gjort det klart, at fem mio. pund er hvad der skal i kassen for at lade Cudicini forlade Stamford Bridge.

Chelseas førstekeeper indtil denne sæson har flere gange ytret bekymring for fremtiden hos de nykårede mestre, idet Petr Cech har været så suveræn i denne sæson, at det først var lørdag mod Charlton, Carlo Cudicini kunne notere de første Premier League-minutter i denne sæson. Ifølge spillerens agent må Cudicini dog også finde sig i at kæmpe med Cech næste år.

“Ingen har været i kontakt med os. Sæsonen, der er ved at være forbi, har uden tvivl været hård ved Carlo på den facon, at han ikke har spillet, men sådan er livet nu engang i Chelsea. Han har tre år tilbage af sin kontrakt, og idet José Mourinho har stor tiltro til ham, er der ikke planlagt møder om hans fremtid.”

“Carlo må overveje, hvad han vil, men i realiteten har han tre år tilbage her. Han er godt nok ikke helt tilfreds med ikke at spille, men i sidste ende er det ene og alene Chelsea, der kan beslutte hvad der skal ske,” siger agent Federico Pastorello.

Previous Article

Billeder af Not 4 Sale-armbåndene

Next Article

Lyn: Mikel-misser Chelseas eget problem

ANNONCE