Det var den tidligere Manchester United assistenttræner Carlos Queiroz, som fik stor del af æren for at have hentet de to talentfulde tvillinger til klubben.
Som portugisisk landstræner har han senere forsøgt også at opgive deres brasilianske statsborgerskab til fordel for det portugisiske, således at han kan benytte dem på landsholdet.
Men selvom muligheden er der, da tvillingernes mor er portugiser, så afviser Fabio nu på sine egne og broderens vegne.
“Carlos kan lide mig og Rafael og ringer ofte. Han vil gerne have vi skal spille for Portugal, men jeg ved det ikke helt. Enhver dreng drømmer om at bære den gule og blå trøje i en VM-slutrunde,” siger Fabio til News of the World.
Fabio gjorde i går en storslået debut for Manchester United, mens hans bror tidligere i denne sæson har imponeret Uniteds fans.