Som vi i går kunne skrive på OldTrafford.dk, så var der dårligt nyt for Manchester United efter onsdagens landskampe.
Rio Ferdinand pådrog sig en forstrækning og blev derfor meldt tvivlsom til kampen i morgen imod Blackburn.
Men angiveligt må vi undvære englænderen i længere tid.
I dag melder de engelske medier nemlig, at forsvarsspilleren er ude i 8-10 uger og vil dermed misse resten af denne sæson.
Det er specielt dårligt nyt for Uniteds chancer for at genvinde FA Cuppen.
Senere denne måned møder vi Newcastle i semifinalen, og en finale i Cardiff kunne muligvis byde på Arsenal som modstander. Uden tvivl to vigtige kampe, hvor Rio vil blive savnet grusomt.