Dagens rygtebørs

Inden længe lukker transfervinduet, vi tager derfor temperaturen på de vigtigste rygter vedrørende United.

Vi starter med at se på de spillere, der måske snart kan være fortid i Manchester United. Meget har været skrevet om Danny Welbeck de seneste 24 timer, og Louis van Gaal lagde ikke låg på spekulationerne på gårsdagens pressemøde.

I dagens medier kædes Welbeck sammen med et skifte til Spurs, ligesom Gustavo Poyet i Sunderland skulle være frisk på i førte omgang at låne angriberen i en sæson.

Desuden meldes Anderson på vej tilbage til portugisisk fodbold. Både Porto og Sporting skulle være ude efter den brasilianske midtbanespiller, som United håber at kunne få knap fem millioner pund for.

Ser vi på de spillere som rygtes til United, finder vi de velkendte navne, spillere som sommeren igennem har været sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford.

Et af de varmeste navne er Angel di Maria, som i løbet af ugen har bedt om at blive solgt fra Real Madrid, og i gårsdagens Super Cup var argentineren slet ikke i truppen. I følge spansk radio fordi, manager Carlo Ancelotti ikke ville risikere at skade ham, da en handel til 56 millioner pund med United skulle være tæt på.

Kilder i Spanien hævder desuden, at di Maria allerede har snakket med Marcos Rojo om at spille sammen i United, ligesom det menes at United har accepteret kravet om 200.000 pund i ugeløn.

Derudover kædes United sammen med Sami Khedira og Arturo Vidal, begge spillere som vil kunne forstærke den centrale midtbane. Khedira er som di Maria i overskud i Real Madrid, og har med et år tilbage af hans kontrakt gode kort på hånden.

Flere medier skriver i dag, at Ed Woodward arbejder på højtryk for at få ryddet ud i truppen og samtidig tilføje et par klassespillere. Hans mål skulle være, at hente to spillere mere inden transfervinduet lukker.

Forrige artikel

Van Gaal tvetydig om Welbeck-situation

Næste artikel

Optakt: Sunderland – Manchester United

ANNONCE