Danny Simpson tror, at James Maddison kan blive en United-stjerne

Leicesters offensive kreatør bliver rygtet til Manchester United, og hans tidligere holdkammerat Danny Simpson tror, at han besidder det nødvendige talent.

22-årige James Maddison har fået en fremragende start på sæsonen. Han er noteret for assists i begge af Leicesters to første kampe, og mange regner med, at han bliver udtaget til det engelske landshold ved næste landskampspause. 

Samtidig er der begyndt at køre rygter om, at Manchester United vil sprænge banken for at hente ham – et karrieremæssigt spring, som Maddisons tidligere holdkammerat Danny Simpson godt tror, at han kan klare. 

– Helt klart. Jeg synes, han er verdensklasse. Og han vil kun blive bedre og bedre, siger Simpson ifølge lokalavisen Leicester Mercury. 

– Helt ærligt – han har hele pakken. Han tænker hurtigere end nogen andre, og så gør det ikke noget, at han ikke løber lynende hurtigt. Han bevæger sig altid i de rigtige huller, han har øjne i nakken, og han kan sætte en forsvarsspiller på halen med sine vendinger, siger den tidligere Leicester-spiller, som også har en fortid som ungdomsspiller i Manchester United. 

Ifølge den engelske tabloidpresse – blandt andet The Mirror – er United klar til at betale Leicester 80 millioner pund for James Maddison, ligesom de betalte for Harry Maguire i det netop overståede transfervindue. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Pogba vil fortsætte sin forfædres kamp mod racisme

Næste artikel

United frygter Martial-skade: Kan forhindre Alexis-skifte

ANNONCE