Foto: John Peters/Manchester United via Getty Images
Onsdag aften gæster United Burnley, og dermed er der debut til Darren Fletcher. I hvert fald som træner, for med 342 United-kampe som spiller må man sige, at han før har prøvet at stille op til kamp for United.
Den tidligere midtbanespiller er fra Skotland, og mange United-fans vil nok være meget bevidst om klubbens historie med managers, der kommer lige præcis derfra.
I hvert fald de mest kendte af dem. For der er nok også et par stykker, som kun de færreste har hørt om.
Vi har dykket ned i United-historien og bringer her et kort resumé af tiden under de seks foregående skotter, der har stået i spidsen for Manchester United.
Nummer 1, John Chapman, 1921-1926
Manchester Uniteds første skotske manager var John Chapman, der blev ansat i oktober 1921. Han afløste Jack Robson, som var blevet syg og døde få måneder senere. Robson havde været i klubben i syv år og var i 1914 blevet klubbens første regulære manager.
Før ham var holdet nemlig blevet sat af et udvalg, hvis formand i praksis havde samme ansvar som en manager. Disse formænd var A. H. Albut, James West, Ernest Mangnall og John Bentley samt T. J. Wallworth i en kort periode i 1912.
Alle de nævnte var englændere, og Chapman var dermed den første, der kom med andet end et engelsk ophav.
Tiden efter Første Verdenskrig var fuld af økonomiske problemer og usammenhængende præstationer på banen. Chapman skulle nu stabilisere klubben på og uden for banen, men begyndte med en sidsteplads og nedrykning i sin første sæson.
Han blev dog i rollen, mens de spillede i den næstbedste række, og tre år senere rykkede de igen op i landets bedste række.
Den efterfølgende sæson endte med en 9. plads og en semifinale i FA Cup, et klart højdepunkt i hans trænerkarriere. Fremgangen stoppede dog brat i oktober 1926, da han blev suspenderet af det engelske fodboldforbund.
Det er et mysterie, hvorfor han blev suspenderet. Det er der tilsyneladende ikke nogen, der ved. I United huskes han for sin dedikation og modstandsdygtighed i en svær tid, hvor han lykkedes med at stabilisere holdet i en svær periode.
Han døde i 1948, 66 år gammel.
Nummer 2, Scott Duncan, 1932-1937
Klubbens anden skotske manager rykkede også både op og ned, det var blot i den omvendte rækkefølge.
Scott Duncan kom til i 1932, ca. et år efter at United var rykket ned i den næstbedste række. Den tidligere kantspiller for Newcastle og Rangers skulle forsøge at få United tilbage i den bedste række, men det startede lige modsat, og klubben endte som nummer 20 i hans anden sæson.
Det er Uniteds til dato laveste placering nogensinde i det engelske ligasystem. Heldigvis for Scott Duncan var der 22 hold i rækken, og klubben undgik dermed den helt store ydmygelse.
Herefter gik det den anden vej. Duncan fik forbedret resultaterne drastisk, først med en 5. plads i 1935, hvorefter United vandt den næstbedste række året efter. Glæden varede dog kort, og da United rykkede ned igen i 1937, stoppede Duncan i klubben for i stedet at blive manager i Ipswich Town.
Her blev han helt indtil 1955, hvor han blev afløst af selveste Alf Ramsey, der gennem otte år i klubben fik gjort sig fortjent til at blive landstræner for England.
Scott Duncan endte med at flytte hjem til Skotland, hvor han døde som 87-årig i 1976.
Nummer 3, Sir Matt Busby, 1945-1969 og 1970-1971
Legendariske Sir Matt Busby behøver næsten ikke nogen introduktion. De fleste er vel bekendt med hans utrolige bedrifter.
United var ikke et tophold i 1920’erne og 1930’erne, hvor man rykkede ned og op igen ad tre omgange. Men heldigvis sikrede oprykningen i 1938, at klubben var i den bedste række efter Anden Verdenskrig. Og her stod klubbens tredje skotske manager klar til at tage United et skridt op.
De første seks sæsoner endte med et FA Cup-trofæ, mens det blev til fire 2. pladser og en enkelt 4. plads i den bedste række, før det kulminerede med mesterskabet i 1952. Klubbens første mesterskab i 41 år.
Her havde stammen med Jack Rowley, Stan Pearson, John Carey og John Aston Sr. dog fået veteranstatus, og ind kom i stedet hans berømte Busby Babes, mens han satte nye standarder for at bringe unge talenter i spil.
Det unge hold vandt to mesterskaber i træk og kvalificerede sig til semifinalen i Europa Cup for Mesterhold ad to omgange. Men et flystyrt sørgede som bekendt for, at mange af spillerne led en tragisk skæbne. Heriblandt Duncan Edwards, der som 21-årig allerede var én af de bedste i verden.
I 1960’erne rejste holdet sig dog igen med overlevere som Busby selv, Sir Bobby Charlton og Bill Foulkes, mens stjerneindkøbet Denis Law og nye talenter som George Best og Nobby Stiles også gjorde sit.
Det medførte yderligere to mesterskaber, og denne gang gik man hele vejen i Europa Cup for Mesterhold som det første engelske hold nogensinde.
Busby blev boende i Manchester til sin død i 1994.
Nummer 4, Tommy Docherty, 1972-1977
‘The Doc’ var en af flere managers, der oplevede, at arven fra Sir Matt Busby var meget svær at løfte. Wilf McGuinness og Frank O’Farrell havde forsøgt, begge med halvandet års varighed. Men der var noget, der ikke fungerede.
Begge blev også erstattet af en skotte. McGuinness blev afløst af forgængeren Busby, der lige tog et halvt år til. O’Farrell blev afløst af Tommy Docherty, den tidligere manager for Chelsea.
Docherty blev tilbudt jobbet efter et 0-5 nederlag til Crystal Palace. Og problemerne viste sig at være så store, at det ikke var så let at få rettet op på den synkende skude.
Det kulminerede med en nedrykning i 1974. Ligesom to af sine skotske forgængere opnåede han dog også både at rykke ned og op, og oprykningen blev fulgt af en 3. plads og en 6. plads i den bedste række samt to FA Cup-finaler i træk.
Den første tabte de skuffende 0-1 til Southampton, der lå i den næstbedste række. I den anden vandt de til gengæld 2-1 over storfavoritterne fra Liverpool og sørgede for, at rivalerne ikke vandt en “Treble”. 22 år senere blev United så den første engelske klub til at gøre lige netop det.
På trods af FA Cup-triumfen blev Docherty fyret samme sommer. Det skyldtes, at han havde haft en affære med Mary Brown, der var gift med en af klubbens fysioterapeuter. Affæren blev offentlig kendt, og så blev Docherty fyret og afløst af Dave Sexton, der tidligere også havde efterfulgt ham i Chelsea.
Han blev siden skilt fra sin kone, Agnes, hvorefter han blev gift med Mary og levede sammen med hende indtil hans død i 2020.
Nummer 5, Sir Alex Ferguson, 1986-2013
Endnu en manager, som ikke kræver den store introduktion. Han kom ikke flyvende fra start ligesom forgængeren Busby. Til gengæld blev United en ustoppelig maskine, så snart det klikkede.
Det begyndte med FA Cup-triumfen i 1990 og finalesejren mod Michael Laudrup og resten af Johan Cruyffs “Dream Team” i Europa Cup for Pokalvindere året efter.
Den første kulmination endte med klubbens første Double i 1994, og året efter gentog historien sig med afgangen af profiler som Mark Hughes, Paul Ince og Andrei Kanchelskis til fordel for yngre kræfter i form af den såkaldte Class of 92.
I de første 11 Premier League-sæsoner blev det til hele otte mesterskaber, og mens det havde knebet med den europæiske succes, kom forløsningen i 1999 med en historisk Treble.
Efter en legendarisk tvekamp med Arsene Wengers Arsenal fik man nu konkurrence fra José Mourinhos Chelsea, der viste stor købekraft.
På trods af den øgede konkurrence fortsatte Ferguson med at forny klubben og byggede nu op omkring de unge nyerhvervelser Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo. Satsningen gav pote med tre mesterskaber i træk og sejren i Champions League-finalen i 2008.
De følgende tre sæsoner kom klubben også i to Champions League-finaler, selvom man måtte sige farvel til Cristiano Ronaldo efter den første. I dem begge måtte United se sig slået af et uhyre stærkt Barcelona-hold, som ifølge Ferguson er det bedste hold, han har mødt.
På trods af dette og konkurrencen fra Manchester City, der nu også begyndte at blande sig i mesterskabskampen, vandt United mesterskaber i 2011 og 2013, før skotten endeligt gik på pension og sluttede på toppen.
Ferguson fyldte 84 år nytårsaftensdag og er stadig ved godt helbred.
Nummer 6, David Moyes, 2013-2014
Den seneste skotte, der har stået i spidsen for Manchester United, fik også den korteste tid i rollen. Kun 51 kampe blev det til, med 27 sejre, 9 uafgjorte og 15 nederlag. Den ‘rekord’ bliver dog formentlig slået af Darren Fletcher.
Det var hans forgænger, Sir Alex Ferguson, der udpegede ham, og han fik en kontrakt for hele seks år. Han holdt dog kun til april året efter. Ryan Giggs overtog efter fyringen og stod i spidsen i sæsonens sidste fire kampe.
Det startede ellers fint med en sejr i Community Shield mod Wigan. Det endte dog med en 7. plads i Premier League, et fald på seks pladser fra mesterskabet året før.
I Champions League røg man ud i kvartfinalen, mens man nåede semifinalen i Liga Cup og kun nåede 3. runde i FA Cup. Det var ikke godt nok i 2014.
Det taler dog til Moyes’ fordel, at han har gjort det strålende som manager for Everton fra 2002-2013 og West Ham fra 2019-2024. Sidstnævnte som vindere af Conference League.
West Ham ligger i skrivende stund til nedrykning efter hans afgang, og i januar 2025 overtog han et nedrykningstruet Everton-hold, som indtil videre er klatret op på en 12. plads. Kun 3 points fra Chelsea på 5. pladsen i Premier League.
Moyes var nok bare ikke det bedste match for en klub af Manchester Uniteds størrelse. Og så er det også belyst, hvordan han drømte om spillere som Toni Kroos og Cesc Fabregas, men måtte tage til takke med Marouane Fellaini og en januar-transfer i form af Juan Mata.
Selvom det ikke gik som håbet på Old Trafford, er han alligevel en respekteret og anerkendt Premier League-manager. I skrivende stund er hans 736 Premier League-kampe kun overgået af Alex Ferguson med 810 og Arsene Wenger med 825.
