Dave Sexton død

Den tidligere Manchester United-manager Dave Sexton er død. Han blev 82 år.

Den tidligere Manchester United-manager fra 1977 til 1981, Dave Sexton, er død.

Det engelske fodboldforbund meddeler dødsfaldet på deres hjemmeside.

Ud over manager i Manchester United var Sexton også manager i blandt andet Chelsea, Queens Park Rangers og to gange træner for det engelske U21-landshold.

I de knap fire år, hvor Sexton var manager for Manchester United, blev det til 75 sejre i 191 kampe. Den eneste titel som manager for United var i 1977, da United og Liverpool spillede 0-0, og dermed delte titlen som vinder af Charity Shield.

I 2005 blev Dave Sexton tildelt OBE-titlen for sit enorme bidrag til fodbolden i England. Sexton trak sig tilbage fra trænergerningen i 1996, efter en periode som U21-landstræner for England.

Der er endnu ikke kommet nogen udtalelse fra Manchester United.
 

Reaktioner på Dave Sextons død

– Det er en trist dag for engelsk fodbold. Enhver spiller, der blev trænet af Dave, vil kunne fortælle om, hvilken fantastisk person og dygtig træner han var. Han var en af de bedste trænere, vi har haft her i landet de seneste 30-40 år, siger Sir Trevor Brooking, der er chef for fodboldudviklingen i FA.

– I de sidste 30-40 år har Daves navn været helt oppe i toppen af de bedste trænere, vi har produceret i England, sammen med Terry Venables, Don How og Ron Greenwood. Hans træning blev virkelig æret og værdsat, siger Trevor Brooking.

Forrige artikel

United øjner ferie i januar

Næste artikel

Video: 5 mål med Eric Cantona

ANNONCE