David Gill ny vicepræsident i FIFA

United-direktøren skal fremover også være vicepræsident i FIFA.

Med 43 stemmer ud af 53 mulige var der ikke den store tvivl, da David Gill i dag blev stemt ind som vicepræsident i FIFA. David Gill erstatter nordirske Jim Boyce, der træder tilbage fra stillingen til maj.

57-årige David Gill var naturligvis tilfreds med resultatet, og fortalte efterfølgende lidt om hans planer for de kommende fire års arbejde i FIFA.

– Når man først har besluttet sig for at stille op, er det naturligvis skønt med sådan et resultat bagefter, så jeg er tilfreds og glad. Jeg vil gerne takke Jim Boyce, der har gjort et glimrende stykke arbejde de sidste fire år.

– Mit mål er at være et produktivt og effektivt medlem af FIFA’s eksekutivkomite. Det betyder at jeg vil arbejde med mine kollegaer – de syv andre repræsentanter fra UEFA – og spille en aktiv del i udviklingen og gennemsigtigheden i FIFA. Jeg vil lære, og forhåbentlig kunne bidrage med en masse, sagde Gill til Sky Sports, og understregede at der er behov for reformer i FIFA.

David Gill bliver en travl mand. Han kan ikke udelukkende fokusere på jobbet som vicepræsident i FIFA, han vil nemlig fortsat fungere som direktør i United, viceformand i det engelske fodboldforbund FA samt være med i den øverste ledelse af det europæiske fodboldforbund UEFA.

Forrige artikel

Rygte: Trio forhandler nye aftaler

Næste artikel

Falcao kæmper videre

ANNONCE