Maguire og Rangnick

David Ornstein: United intensiverer trænerjagt

Ifølge den pålidelige journalist David Ornstein udnytter Manchester United den korte vinterpause og ugerne herefter til at tage skridtet videre i jagten på en permanent træner.

Mens spillerne holder en tiltrængt vinterpause ovenpå de seneste ugers hårde program, vil klubben skrue op for deres søgen på en permanent manager. Det skriver David Ornstein for the Athletic. På trods af de seneste ugers forbedrede resultater under Ralf Rangnick, er planen stadig, at der skal stå en ny mand ved roret fra næste sæsons start.

Ifølge The Athletic indledes denne proces for alvor i de kommende uger, hvor der især lægges vægt på at finde en kanditat, som har stor erfaring i europæisk topfodbold. Udover Uniteds årelange flirt med Mauricio Pochettino, har klubben angiveligt også navne som Erik ten Hag, Luis Enrique og Julen Lopetegui i kikkerten.

Hver af disse træner har stået i spidsen for store klubber og nydt succes, men med Uniteds trofætørke in mente, må især den spanske landstræner Luis Enrique siges at være interessant. Enrique har mange års erfaring i international topfodbold, højdepunktet værende sæsonen 15/16, hvor han vandt den spanske udgave af “The Triple” med Barcelona.

Ved sæsonens ende skal Ralf Rangnick efter planen forlade posten som træner og i stedet indtage en konsulentrolle, hvorfra han forventes at have stor indflydelse på, hvem der skal overtage trænerposten.

Køb din trøje hos Unisport, så støtter du OldTrafford.dk. Handler du hos Unisport.dk gennem linket, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
1
Shares
Forrige artikel

Medier: Newcastle giver ikke op på Lingard - forventer en aftale inden deadline day

Næste artikel

Transferjournalist bekræfter: Martial på vej til Sevilla

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
1
Share