Kevin Davies, der er kendt som en hård hund, var i lørdags endnu engang ude med riven. Det gik ud over Tom Cleverley, der ventes ude de næste fire uger. Davies fortæller nu til sportinglife.com, at han beklager, at den unge United-midtbane måtte forlade banen med en skade i foden.
”Jeg har ikke set den (tacklingen, red.) igen. Jeg har talt med Tom Cleverley og fik at vide, at han havde brækket noget, så jeg ringede til ham, og han var okay,” siger Davies.
Den stærke Bolton-angriber er glad for, at Cleverley slap uden brud på foden. Og Davies mener da heller ikke, at tacklingen var specielt voldsom.
”Jeg synes bare, det var en almindelig tackling. Det var et lokalopgør, og jeg vil gøre alt for at vinde med Bolton,” siger han.