De Gea afviser tilvænningsproblemer

Den 20-årige spanier fik i dag en noget turbulent debut for Manchester United, der i årets Community Shield besejrede bysbørnene Manchester City med 3-2 i…

Den 20-årige spanier fik i dag en noget turbulent debut for Manchester United, der i årets Community Shield besejrede bysbørnene Manchester City med 3-2 i en højdramatisk kamp.

Således så David de Gea langt fra imponerende ud, da Edin Dzeko i første halvleg bragte City foran 2-0.

U21-landsholsspilleren afviste dog efter kampen, at droppet var et udtryk for, at han ikke er faldet ordentlig til hos United.

”Nej, fodbold er det samme i alle lande. Jeg bliver bare nødt til at vænne mig til omgivelserne og forbedre alle aspekter af mit spil,” sagde de Gea ifølge Sky Sports.

Den tidligere Atlético Madrid-keeper var samtidig glad for sejren.

”De to mål vi inkasserede i første halvleg, gjorde vores spil langsommere. Men i anden halvleg var vi i stand til at kæmpe os tilbage, og det synes jeg, er det vigtigste. Jeg er rigtig glad for sejren,” fortsatte de Gea.

David de Gea menes at have kostet Manchester United 18 millioner pund.

Forrige artikel

Sneijder: Har ikke snakket med United

Næste artikel

Nani sikker på startplads

ANNONCE